Selv verdens bedste ventilationskoncept kan blive begrænset af de mennesker, der bruger det. Derfor har LivingBetter nu udviklet en ny ventil, som automatisk genåbner efter at være blevet lukket.


Sundt indeklima kræver et stort luftskifte. Derfor er det et problem, når ventilationssystemer blokeres i særligt kolde eller blæsende perioder. Det er der nu en løsning på.

LivingBetter, der står bag Ventilationsvinduet, har lanceret en ny friskluftventil med tidsindstillet motor. Beboere kan trygt lukke for den friske luft ved behov uden at bekymre sig om at genåbne den. Motoren genåbner ventilen efter bare syv timer.

Friskluftsventiler, som lukkes af beboerne, har altid været en stor udfordring. Måske oplever de let træk eller vil spare lidt energi. Selvom man skal helt tæt på for at mærke træk gennem et Ventilationsvindue, har vi taget opgaven på os,” fortæller Jens Bo Nielsen, produktchef i LivingBetter A/S og ansvarlig for udviklingen af produktet.


Fem år uden bekymringer om indeklimaet

Boligforeninger og andre med lejeboliger kan efter installationen af den automatiske ventil trygt stole på, at luftskiftet holdes tilstrækkeligt højt. Dermed vil der ikke opstå for højt fugtniveau i boligen med de problemer, der følger af det.

Den automatiske ventil er patentanmeldt og let at bygge ind i alle vinduer. Motoren bruger strøm fra et lille batteri med mindst fem års levetid. Det er placeret skjult, men let tilgængeligt. Derfor kan batteriskift foretages på få sekunder uden brug af værktøj.

De første automatiske ventiler forventes monteret til november, og der er allerede rift om løsningen. Boligselskabet Sjælland renoverer 200 boliger med den nye løsning i Vognmandsparken i Roskilde. I Aalborg kommer den i brug i 186 boliger på BF 1940’s afdeling Skansevejen.

Flere boligforeninger har fulgt udviklingen nøje og rost resultatet. Vores omfattende tests viser, at de kortvarige lukninger ikke bringer luftskiftet ned under det krævede. Så vi ser frem til at få ventilerne ud at arbejde for et sundere indeklima,” siger Jens Bo Nielsen.

Den automatiske genåbning er i første omgang designet til Ventilationsvinduer monteret med type CWT02-ventiler. De ventiler indgår i mere end 90 % af alle producerede ventilationsvinduer. Løsningen er også tilgængelig for vinduesproducenterne med licens til at fremstille Ventilationsvinduer med LivingBetters patenterede ventil-teknologi.

Kontakt os på info@livingbetter.dk og få hjælp til at sikre et sundt indeklima.