UDLUFTNINGSVENTIL TIL VINDUER

Uden brug af strøm sørger udluftningsventilerne for frisk luft

VINDUESPRODUCENTER KAN NU TILBYDE VINDUER MED UDLUFTNINGSVENTILER

– som sikrer optimal naturlig ventilation hele året rundt

Almindelige udluftningsventiler til vinduer er en belastning for boligens energiforbrug. De slipper små mængder frisk luft direkte ind i boligen gennem vindueskarmen. På vores breddegrader giver det et større varmeforbrug det meste af året, fordi luften er kold, når den kommer ind. Ofte holdes de lukket, da man ikke ønsker kold luft ind. Dermed har disse udluftningsventiler meget lille eller ingen effekt.

I forvejen er vores bygninger udfordrede af det varmetab, som sædvanligvis sker gennem vores vinduer.

LivingBetter udluftningsventiler løser begge de udfordringer.

Udluftningsventilerne placeres i toppen af vindueskarmen, hvor de styrer strømmen af frisk luft. Uden brug af strøm sørger udluftningsventilerne for, at den friske luft kan nå at blive opvarmet, før den kommer ind. Ventilationsvinduet giver på den måde et energitilskud og neutraliserer noget af det sædvanlige varmetab gennem glasset.

En LivingBetter udluftningsventil fungerer uden strøm. I stedet drives de af temperaturfølsomme voks-termostater.

AUTOMATISK UDLUFTNINGSVENTIL TIL VINDUER

Ventilernes kerne er den temperaturfølsomme voks, som er indkapslet i vokstermostaterne. Når temperaturen stiger, udvider voksen sig og presser et stempel frem mod ventilen.

Teknologien har været brugt i mange år i bilindustrien og er således en kendt og stabil funktion. Vokstermostaten drives uden strøm, og vinduerne arbejder på den måde uden kabling. Vokstermostaten er kendt for at være en langtidsholdbar og lydløs løsning. Derfor giver vi 5 års garanti på LivingBetter vinduesventiler.

Vores udluftningsventiler er kernen i både Ventilationsvinduet og vores komplette energi- og indeklimaløsning. Udluftningsventilerne leveres med vinduerne som en integreret del af konstruktionen og kan derfor ikke eftermonteres.

Vores udluftningsventil kan også benyttes til altan- eller terrassedøre, hvis der ikke er nok vinduesareal i bygningen.

Bliv licenstager

Flere etablerede vinduesproducenter har integreret vores ventilsystemer i deres egne vindueskonstruktioner. Din virksomhed kan også have mulighed for at blive licenstager.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om mulighederne.

GØR SUND VENTILATION TIL EN GOD FORRETNING

Du får størst glæde af vores erfaringer, hvis vi får lov at hjælpe dig fra starten af dit projekt. Fortæl os lidt om dine planer. Så kontakter en af vores indeklima-eksperter dig så snart som muligt.

[contact-form-7 id="131" title="Contact Page Form"]