Ventilerne i vinduet er termostat-ventiler i temperaturfølsomt voks. De bliver indstillet til at passe til de temperaturforhold og den luftstrøm, som ønskes i den enkelte ejendom.
Når temperaturen stiger, udvider den temperaturfølsomme del sig. I kulde trækker den sig sammen. På den måde kan ventilen automatisk justere sig, så den passer til varmen eller kulden udenfor.