Ventilationsvinduet får ny dansk producent
Vindunor A/S skal fremover være producent af vinduer med og uden ventilation til LivingBetter A/S, som dermed sikrer kapacitet til at kunne håndtere den stærkt stigende efterspørgsel på Ventilationsvinduet, som LivingBetter har oplevet de seneste år.
Fra at være et grønt nicheprodukt har LivingBetter gennem de seneste år fået placeret Ventilationsvinduet centralt i markedet for renovering og nybyg. Boligforeninger, boligudviklere og rådgivere har virkeligt fået øjnene op for de forenklinger i byggeriet og forbedringer af indeklimaet der opnås ved at inkludere Ventilationsvinduer ved udskiftning af vinduer eller der bygges nyt.
Vi er stolte over at indgå produktionsaftale med Vindunor, som vi oplever som en meget ambitiøs og kompetent producent med 100% dansk baseret produktion.
Sammen kommer vi til at gøre en stor forskel i markedet fremover”
Peter Clausen
”Det er en meget stor og glædelig begivenhed for os, at få et produktionssamarbejde med Vindunor, som er en anerkendt dansk vinduesproducent. Det har vi ønsket os, fordi vi har stort fokus på både lavt Co2-aftryk og nærvær til løbende udvikling af vores unikke løsninger til både renovering og nybyg”,
udtaler adm. Direktør Peter L. Clausen og fortsætter:
”Vores faste samarbejdspartnere og producenter har hidtil været placeret uden for Danmark. Ved at flytte størstedelen af produktionen hjem og starte samarbejdet med Vindunor, får vi større konkurrencekraft og et større forspring på Co2 aftrykket end tidligere.
Mange af vores kunder har stor fokus på at reducere Co2 aftrykket i byggeriet og bliver godt hjulpet med Ventilationsvinduer og LivingBetter-løsningen. Nærheden giver os bedre muligheder for at videreudvikle på den unikke vinduesbaseret indeklimaløsning, som der bliver større og større efterspørgsel efter, slutter Peter L. Clausen.
”Samarbejdet og kontakten med LivingBetter har åbnet vores øjne for, hvor langt LivingBetter er kommet i markedet med Ventilationsvinduet. Vi anerkender det store og dygtige stykke markedsarbejde de har udført og som har ført til at Ventilationsvinduet indgår i så mange renoverings- og nybygprojekter.
Vi ser at dette nye samarbejder matcher vores ambitioner om at en større del af vores fremtidige vækst skal komme fra projektmarkedet” udtaler direktør Henrik Sørensen, Vindunor A/S.
Ventilationsvinduet får nyt design
Ventilationsvinduet bliver fremover fremstillet som en del af Vindunor ’s Moderne 48 serie, hvor karmdybden kun er 127mm og termorudens placering giver øget lysindfald. Det giver et elegant design og forenkler sammenbygningen med ikke-ventilerede vinduer, hvor der er behov for det.
Vindunor har licens til at fremstille Ventilationsvinduer, men Vindunor kommer ikke til selv at sælge ventilationsvinduer i eget navn. Alle opgaver der omfatter Ventilationsvinduer bliver kundemæssigt håndteret af LivingBetter og solgt under LivingBetter brandet. LivingBetter er specialister i at dimensionere og dokumentere energi- og indeklimaløsningen til alle slags byggeopgaver, hvori der indgår Ventilationsvinduer.